tirsdag den 6. marts 2012

Svensk pølseret.

Jeg havde vildt lyst til svenskpølseret her for noget tid siden, så jeg måtte i fryseren og se om jeg havde nogle soja pølser tilbage.
Så her er så min version veganske version af frk. nielsens svenske pølseret.

Ingredienser til svensk pølseret:3-4 spsk solsikke olie eller animalsk smør
4-5 dl grønsagsbouillon
8-900 g kartofler af en halvfast sort
3 løg
1 spsk lagereddike
1-2 tsk salt
2-3 tsk sukker
4-5 spsk tomatpuré
1 laurbærblad
1 kvist timian
3 knuste allehåndefrø
10 knuste peberkorn
8-10 soja pølser
1 stort bdt. purløg

Kartoflerne skrælles og skæres i grove terninger. Løgene pilles og skæres i meget tynde strimler. Sauter løgene i smør i en stegegryde, ved moderat varme. Lad dem blive gyldne, men lad det tage sin tid så de bliver bløde og søde.
Kom kartoflerne i gryden og lad dem sautere sammen med løgene i et par minutter. Tilsæt herefter bouillon, tomatpuré, eddike, salt, sukker, laurbærblad, timian, allehånde og perberkorn. Rør rundt og lig låg på gryden og lad det herefter simre i ca. 15 min., eller til kartoflerne er meget møre. Smag retten til.

Skær pølserne i stykker på ca. 3.4 cm. og kom dem i. Lad dem simre i gryden i ca. 5 min. Server retten med friskklippet purløg ovenpå. Hertil serveres rugbrød, eller hjemmebagt fuldkorns flütes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar